Balletinstruktør holder mikrofon og underviser en gruppe unge balletdansere i sorte dragt og strømpebukser under en dansetime.

Produktions
legatet

Produktionslegatet

Produktionslegatet støtter nyskabende teater- og danseproduktioner med kunstnerisk ambition og faglig tyngde i Danmark.

Modtagerne af produktions-legatet

Henrik Lydings Mindefond har siden 2025 løbende støttet produktioner med kunstnerisk ambition, faglig tyngde og langsigtet forankring inden for teater og dans. Dette dækker således et bredt spektrum, der tæller teater, dans, musical, pantomime og revy.

Kerteminde Sommerrevy

Kerteminde Sommerrevy modtog i 2026 Produktionslegatet for at støtte videreførelsen af en stærk revytradition, hvor professionel scenekunst, lokal forankring og folkelig appel forenes i en væsentlig del af det fynske kulturliv.

Bournonville Gala

Nomad Ballet Project modtog i 2026 Produktionslegatet for at støtte realiseringen en Bournonville Gala i Astana, der formidler dansk ballettradition på højt kunstnerisk niveau og styrker den internationale udveksling af scenekunst.

UDVÆLGELSESKRITERIER

Produktionslegatet gives til projekter, der forener kunstnerisk mod med faglig forankring, der kan skabe varigt præg i dansk scenekunst.

Kunstnerisk kvalitet og nødvendighed

Projektet skal være båret af en klar kunstnerisk idé og en tydelig ambition. Således lægges der vægt på værkets integritet, originalitet og dets kunstneriske nødvendighed.

Faglig tyngde og gennemarbejdet grundlag

Ansøgningen skal dokumentere et solidt kunstnerisk og organisatorisk fundament, herunder et kompetent kreativt team, realistisk tidsplan og ansvarlig økonomi.

Betydning for scenekunstfeltet

Projektet skal have potentiale til at bidrage væsentligt til dansk scenekunst. Enten ved at udvikle formen, styrke håndværket eller tilføre nye perspektiver.

Bæredygtigt og realiserbart

Komitéen vurderer yderligere, hvorvidt projektet har de nødvendige forudsætninger for at blive gennemført på et højt kunstnerisk niveau.

Udvælgelsesproces

Ansøgninger behandles løbende

01.

Første trin i processen

  • Når ansøgningen modtages, registreres den og gennemgås af Henrik Lydings Mindefonds bestyrelse for at sikre, at det nødvendige materiale er vedlagt.
  • Ansøgninger, der opfylder de formelle krav, sendes videre til faglig vurdering.

02.

Andet trin i processen

  • Bestyrelsen foretager herefter en samlet kunstnerisk og økonomisk vurdering af projektet. Der lægges vægt på kunstnerisk kvalitet, et gennemarbejdet projektgrundlag samt projektets betydning for inden for scenekunsten.
  • Bestyrelsen kan anmode om supplerende oplysninger, såfremt det vurderes nødvendigt.

03.

Tredje trin i processen

  • Efter den samlede vurdering træffer bestyrelsen beslutning om tildeling. Ansøgere modtager skriftligt svar pr. mail.
  • Den forventede behandlingstid er op til 8 uger fra modtagelse af en fuldt oplyst ansøgning. Ved indhentning af yderligere oplysninger, kan ventetiden forventes at blive forlænget.
  • Bestyrelsens afgørelser er endelige, og det er ikke muligt at påklage afgørelsen.

Ansøgning om Produktionslegat

Ansøgningen skal indeholde:

  1. En projektbeskrivelse med tydelig redegørelse for værkets kunstneriske idé, form og ambition.
  2. Oplysning om medvirkende kunstnere samt det kreative team.
    Tidsplan for udvikling og realisering.
  3. Tidsplan for udvikling og realisering.
  4. Budget med angivelse af øvrig finansiering og eventuelle samarbejdspartnere.
  5. Kort motiveret redegørelse for, hvorfor projektet søger støtte fra Henrik Lydings Mindefond.

Der lægges vægt på klarhed, kunstnerisk nødvendighed og en gennemarbejdet projektbeskrivelse.

Fonden kan anmode om supplerende materiale. Såfremt det vurderes, at fonden mangler yderligere oplysninger i vurderingsprocessen, bliver disse indhentet.


Ansøgning om Produktionslegat fremsendes pr. mail til
 info@henriklydingsmindefond.dk