Harlikenstatue af en figur med hænderne løftet, iført historisk tøj og med en dolk ved siden.

Harlekin

Harlekinstatuetten tildeles kunstnere inden for teater, dans, musical, pantomime og revy. Modtagerne udpeges af en faglig komité med indgående kendskab til den danske scenekunst.

Hvert år den 7. maj, på Henrik Lydings fødselsdag, hædres scenekunstnere med Harlekin Hædersprisen, Talentprisen og Æresprisen for deres helt særlige kunstneriske bidrag.

Modtagerne af Harlekin 2025

Hvert år den 7. maj uddeler Henrik Lydings Mindefond en Harlekin til professionelle scenekunstnere inden for teater, dans, musical, pantomime eller revy. Kunstnere som har udvist enestående talent, hvor deres dybe dedikation til deres kunstneriske virke.

Wagstaffe
Jennifer
Balletdanser

Jennifer Wagstaffe

Balletdanser ved Tivoli Balletteater. En dedikeret og udtryksfuld kunstner med et stærkt scenisk nærvær og teknisk kunnen.

Gronemann
Mads
Performer

Mads Gronemann

Performer og scenekunstner. En kreativ og modig fortæller, der bevæger sig frit mellem genrer og formater.

Kitter
Benjamin
Skuespiller

Benjamin Kitter

Skuespiller ved Odense Teater. En alsidig og nærværende performer med stor spændvidde og dybde i sit udtryk.

Tomash
Ryan
Balletdanser

Ryan Tomash

Balletdanser ved Det Kongelige Teater. 
En kunstner med bred erfaring og en særlig evne til at formidle følelser gennem dans.

Modtagerne af Harlekin udpeges årligt af en uafhængig komité sammensat af markante og respekterede stemmer fra scenekunstens faglige miljø.

Dinna Bjørn

Koreograf

Anne Christensen

Teater- og danseanmelder (Dagbladet Information)

Michael Søby

Teateranmelder (CPH Culture)

Jan Hertz

Teaterinstruktør

Uddeling af årets Harlekin 2025
Syv mennesker står opstillet foran en mørk væg, hvoraf tre holder blomsterbuketter og smiler.

udvælgelseskriterier

Komitéens udvælgelseskriterier for scenekunstnere, der tildeles Harlekin Hædersprisen, Talentprisen eller Æresprisen.

Kunstnerisk kvalitet og innovation

  • Komitéen lægger afgørende vægt på kunstnerisk kvalitet, teknisk dygtighed og en tydelig personlig stemme.
  • Det gælder evnen til fortolkning, timing og musikalitet samt kunstnerens bidrag til enten at videreføre en væsentlig tradition eller udvikle nye udtryksformer inden for scenekunsten.

erfaring og udviklingspotentiale

  • Komitéens vurdering omfatter også kunstnerens baggrund, uddannelse og professionelle meritter.
  • Samtidig tillægges det betydning, at kunstneren har et langsigtet potentiale og en tydelig retning i sit virke.

Betydning for scenekunstmiljøet

  • Komitéen ser på, hvordan prisen kan understøtte kunstnerens fortsatte udvikling og styrke vedkommendes rolle i feltet.
  • Det vægtes, at modtageren bidrager aktivt til scenekunstmiljøet, som inspirator, vidensdeler eller kunstnerisk forbillede.

Udvælgelsesproces

For at sikre en grundig og fagligt funderet udvælgelse, arbejder komitéen efter en fastlagt og fortrolig proces.

01.

Indstillinger og indledende vurdering

  • Komitéens medlemmer indstiller kandidater til Harlekin med afsæt i de fastlagte udvælgelseskriterier.
  • I respekt for den tradition og det udsyn, der kendetegnede Henrik Lyding, tilstræbes der en bred repræsentation af scenekunstens discipliner, herunder pantomime, ballet og revy.
  • Samtidig skal kunstnere med markant potentiale og spirende betydning i feltet med ind i overvejelserne.

02.

FAGLIG VUrdering

  • Kandidaterne vurderes alle på kunstnerisk kvalitet, teknisk niveau, kunstnerisk retning og betydning for scenekunsten.
  • Komitéen drøfter, hvordan prisen mest meningsfuldt kan understøtte den enkelte kunstners videre udvikling og virke.

03.

Endelig beslutning

  • Modtagerne udpeges på baggrund af en samlet faglig vurdering og enighed i komitéen.
Drøftelserne foregår fortroligt og med respekt for prisens formål og ånd.
  • Modtagerne informeres forud for den officielle offentliggørelse den 7. maj og inviteres til prisuddelingen sammen med deres kunstneriske leder, instruktør eller koreograf.
  • Hvis en modtager ikke har mulighed for at deltage, udpeges en repræsentant, så der sikres en værdig og synlig anerkendelse.