Om Fonden
Om Fonden
Henrik Lydings Mindefond understøtter innovative danske teater- og danseproduktioner og bidrager til at skabe økonomisk stabilitet for nye kunstneriske visioner.
FONDENS MISSION
Fondens mission er at videreføre Henrik Lydings faglige og kunstneriske arv. Formålet er at styrke dansk scenekunst og samtidig bidrage til en varig udvikling af den kulturelle arv fra Henrik Lyding.
Fonden støtter både individuelle kunstnere og nyskabende teater- og danseproduktioner. Gennem legater og produktionsstøtte skabes der mulighed for fordybelse, kunstnerisk udvikling og realisering af nye værker, der rummer potentialet til at løfte dansk scenekunst.
Fondens ambition er at hjælpe den type af scenekunst, der forener kunstnerisk mod med stærkt håndværk, som kan bidrage væsentligt til dansk scenekunst.
Fondens formål er
At ære Henrik lydings arv
At videreføre Henrik Lydings kunstneriske og faglige værdier ved at anerkende personer og institutioner, der arbejder med samme høje niveau af integritet, kvalitet og engagement i scenekunsten.
At fremme kunstnerisk udvikling
At give scenekunstnere mulighed for fordybelse, karriereudvikling og kunstnerisk vækst gennem målrettet støtte.
At støtte produktion og innovation
At styrke modige, ambitiøse og nyskabende kunstneriske stemmer gennem produktionsstøtte til værker med tydelig kvalitet.
At styrke dansk scenekunst
At investere i dansk scenekunst ved at støtte både mennesker og produktioner, der kan bidrage til dens fortsatte udvikling.

ET BRÆNDENDE ENGAGEMENT
Henrik Lydings arv er kendetegnet ved grundig kunstnerisk forståelse, grænseløs nysgerrighed og et vedvarende engagement i scenekunsten.
Uagtet af genren, hvad end det var teater, klassisk ballet, revy eller eksperimenterende opsætninger, kæmpede han for, at hvert eneste værk blev betragtet med samme grad af faglighed. Ved at sætte denne standard, var han med til at fremme diskussionen omkring scenekunst i Danmark, udfordre normerne og løfte det faglige niveau.
Henriks arv videreføres
Henrik Lydings Mindefond er blevet etableret for at videreføre Henrik Lydings ånd i scenekunsten. Formålet er støtte mangfoldige, nyskabende og uafhængige scenekunstproduktioner, som ofte arbejder under begrænsede økonomiske rammer.
Fra 2025 og ti år frem uddeles legaterne således årligt på Henrik Lydings fødselsdag den 7. Maj, hvor både nye og etablerede kunstnere anerkendes for deres indsats. Derudover tildeles der løbende produktionslegater til støtte for sceniske værker med kunstnerisk tyngde, integritet og ambitioner.

Fondens Legater og priser
Henrik Lydings Mindefond yder økonomisk støtte til scenekunstnere og sceniske produktioner med kunstnerisk ambition, kompromisløs integritet og faglig tyngde. Fonden støtter både nye talenter og etablerede kunstnere samt produktioner, der bidrager væsentligt til udviklingen af dansk scenekunst.
Harlekinlegatet
Scenekunstnere, der med konsekvent kvalitet, kunstnerisk mod og faglig integritet har sat et tydeligt aftryk på dansk scenekunst, udvælges af en faglig komité og tildeles Harlekinstatuetten.
Produktionslegatet
Produktionslegater gives til sceniske værker med klar kunstnerisk nødvendighed og et ambitiøst, gennemarbejdet fundament.
Engagement og bæredygtighed
Henrik Lydings Mindefond er finansieret af Greywell Ventures Familiefond, der bygger på visionen om en langsigtet forankring i den danske scenekunst.
Fonden er således etableret med et bæredygtigt økonomisk fundament, der sikrer kontinuitet, stabilitet og ansvarlig uddeling af priser og Produktionslegater det næste årti.
Ambitionen er ikke blot at støtte enkeltstående projekter, men at bidrage vedvarende til kvalitet og udvikling i dansk scenekunst til ære for kritiker Henrik Lyding.
Fondens arbejde understøttes desuden af Per Lundsgaard, balletmester ved Svendborg BalletTeater, der fungerer som specialkonsulent.